Om mig
Vibeke Gemünte Emsø: Indehaver af Zoneklinikken Naturligt Velvære
Jeg er oprindeligt uddannet Korrespondent fra CBS, og har været bosiddende og arbejdet en årrække i Milano. Jeg har været beskæftiget i jobs, som spænder fra korrespondent og projektkoordinator til HR & Financial Manager, men den alternative verden, med alt hvad man kan opnå indenfor arbejdet med alternative behandlingsformer, har altid virket fascinerende og dragende på mig,
så længe jeg husker tilbage.
Da der for omkring 17 år siden åbnede sig en mulighed for mig, for at påbegynde en alternativ uddannelse, var valget ikke svært for mig. Jeg skulle selvfølgelig i gang med uddannelsen til zoneterapeut!
Efter jeg havde færdiggjort zoneterapeutuddannelsen, fik jeg mulighed for, sideløbende med mit arbejde, at åbne klinik på deltid, hvor jeg oplevede hvor meget dét at hjælpe mennesker, og opleve mine klienter få det bedre af de behandlinger jeg ydede, gav så ubeskriveligt meget tilbage til mig selv!
Den indlysende forskel mellem de to meget forskellige verdener jeg nu arbejdede i, har haft givet mig en god balance i hverdagen.
Jeg har imidlertid indenfor de seneste år haft en længere pause væk fra klinikken, eftersom jeg fik tilbuddet om at arbejde i en spændende fuldtidsstilling inden for mit oprindelige hverv.
Jeg skulle nu vælge om jeg skulle takke ja til jobbet, eller beholde klinikken og fortsætte som hidtil. Jeg takkede dog ja, på bekostning af klinikken, hvilket jeg ikke fortrød på det tidspunkt, men i hele perioden væk fra arbejdet i klinikken, var der hele tiden noget, som fortsatte med at trække mig i den alternative retning, og jeg har måtte erkende, at i min pause fra arbejdet som behandler, begyndte jeg hurtigt at savne arbejdet i klinikken og kontakten til mine klienter!
Derfor kom jeg til den beslutning at genåbne Zoneklinikken, nu i en 2024 version, hvor der er kommet lidt flere behandlinger og behandlingssammensætninger på menuen siden sidst, og jeg er SÅ klar til at starte klinikken op igen og til at komme i gang med igen at behandle!
Det har altid været naturligt for mig at se og behandle kroppen ud fra et holistisk princip, hvor alt hænger sammen, og problematikker og sygdom ikke skal ses som et isoleret problem, men ses og behandles ud fra en holistisk synsvinkel.
Ud over uddannelsen til zoneterapeut er det med tiden blevet til flere spændende uddannelser og kurser indenfor det alternative.
Jeg ser mine behandlinger som værende både forebyggende, lindrende og genoprettende.
De fleste alternative behandlingsformer går i bund og grund alle ud på, at få krop, sind og sjæl tilbage i balance. For når kroppen er i balance og der er skabt et sundt flow og et forbedret immunforsvar, så bliver kroppen dermed også bedre i stand til at helbrede sig selv.
Ofte bliver alternativ behandling brugt som supplerende behandling, hvor en lægelig diagnose er til stede. Eksempelvis ved migræne, - eller stresstilstande, hvor især behandling med henholdsvis både fodzoneterapi og ansigtszoneterapi er virkelig gode supplerede/forbyggende behandlinger, som kan gøre en mærkbar forskel for mange, og ofte forbedre tilstanden i en sådan grad, at nogle patienter, i samarbejde med deres læge, kan nedtrappe deres eventuelle medicinforbrug, for blot at statuere et eksempel ud af flere.
Jeg har en bred og dyb uddannelsesmæssig baggrund indenfor de alternative fag, og jeg bruger den viden jeg har erhvervet på kryds og tværs.
Mine alternative uddannelser supplerer hinanden virkelig godt, og uddannelserne jeg har taget, er som de allerfleste alternative uddannelser, baseret på en holistisk menneskeforståelse.
Jeg supplerer min viden og kunnen inden for alternativ behandling, ved løbende at tage nye uddannelser og kurser, og søger til stadighed at dygtiggøre mig, da det er af stor vigtighed for mig, at være opdateret, og at suge til mig af lærdom og erfaring gennem hele livet.
- Ikke blot fordi dét at have en RAB-certificering kræver det, men mest fordi jeg aldrig stopper med at være nysgerrig på at vide og lære mere.
Jeg har som alle RAB-behandlere tavshedspligt, så du kan være sikker på, at den information jeg får fra dig, forbliver fortrolig, og bliver behandlet i overensstemmelse med persondataloven.
Jeg sætter en ære i at hjælpe mine klienter, så de oplever at få det bedre og bedre efter hver behandling de modtager, og jeg glæder mig også til at hjælpe dig!
Min mission er, at du skal føle dig i de bedste hænder, når du er på Zoneklinikken, og ikke mindst, så er målet, at du skal føle og erfare, at du modtager en behagelig, men ikke mindst også en virkningsfuld behandling.
Jeg har glædet mig så meget til igen at åbne dørene til klinikken og til at byde både gamle såvel som nye klienter velkommen.
Håber vi ses!
Se mit alternative CV nedenfor...